Program efterår 2023

Program for efteråret 2023

Tid og sted:

Medmindre andet er anført, finder nedenstående møder og foredrag sted i Pensionistcentret, Greveager 9, 2670 Greve.


For INTERESSEGRUPPERNES møder, se nærmere under fanen Interessegrupper


Tirsdag den 5. september kl. 19.00

Foredrag: Lægdsruller 1788-1931 v/Torben Albret Kristensen

De fleste af vores mandlige forfædre har været værnepligtige, og vi kan derfor finde

dem i lægdsrullerne. Men lægdsrullerne er for mange en vanskelig kildegruppe at

udnytte, da logikken bag dem ikke altid er indlysende. Foredraget er en overordnet

gennemgang af baggrunden for lægdsrullernes indførelse og deres udformning

gennem perioden. Der vil være særligt fokus på overgangsperioden fra det gamle

lægdsrullesystem til det nye 1849-1870.

 

Tirsdag den 12. september kl. 19.00

Vi hjælper hinanden med lægdsruller. Husk at medbringe din PC.


Tirsdag den 19. september kl. 19.00
Begynderaften

Der vil blive holdt indlæg om søgning i kirkebøger og folketællinger. Husk at medbringe din PC. Du er velkommen til at sende en mail til post@sydslaegt.dk, hvis du ønsker et bestemt emne taget op.

 

Tirsdag den 3. oktober kl. 19.00

Om Udvandring fra Danmark v/Anne Marie Holck

Anne Marie fortæller om sine egne oplevelser med at opspore udvandrede og deres efterkommere. Hvor kan jeg finde kilderne, og hvad kan jeg få ud af det.

 

Tirsdag den 10. oktober kl. 19.00

Foredrag: Familiens myter v/Per Andersen

Mange er stødt på spændende fortællinger om slægten. F.eks. involverende spanske

soldater, tatere, sigøjnere, rige gårdmænd, uægte adels- eller kongebørn og meget

andet. Hvordan opstår sådanne myter, og hvordan kan de undersøges. Med

eksempler, f.eks. historien om den rige jomfru i Stockholm og hendes uægte barn med

en skibskaptajn!

 

Tirsdag den 17. oktober - Efterårsferie

Intet møde!

 

Tirsdag den 24. oktober kl. 19.00
Begynderaften

Der vil blive holdt indlæg om søgning i kirkebøger og folketællinger og meget andet. Husk at medbringe din PC til mødet. Du er velkommen til at sende en mail til post@sydslaegt.dk, hvis du ønsker et bestemt emne taget op.

 

Tirsdag den 7. november kl. 19.00

Vi hjælper hinanden og skal begynde at forberede forårsprogrammet. Husk at medbringe din PC. Hvis du har en problemstilling, som du ønsker hjælp til, så send en mail til post@sydslaegt.dk senest 1 uge før mødet.

 

Tirsdag den 14. november kl. 19.00
Læring om brug af Publisher v/Annie Andersen

Publisher er et program, hvor du kan lave enkle ting såsom julekort, men du kan også bruge det til at lave din slægtsbog. Husk at medbringe din PC til mødet.

 

Tirsdag den 21. november kl. 19.00

Hvordan har fejringer været gennem tiden v/Kirsten Lehmann

Der vil blive lagt vægt på dåbs-, konfirmations- og bryllupsfejringer. 

  

Tirsdag den 5. december kl. 19.00
Juleafslutning

Indbydelse kommer senere.