26. oktober 2020
Kære medlemmer af Sydkystens Slægtsforskerforening,
Med baggrund i udviklingen i Corona/Covid-19 og baseret på statsministerens udmeldinger fredag den 23. oktober 2020, så ser vi os desværre nødsagede til at aflyse alle foreningens aktiviteter resten af 2020 og også i januar 2021, dvs. møderne om tirsdagen, samt møder i de forskellige interessegrupper.
Vi regner faktisk ikke med, at situationen ændrer sig væsentligt i de første måneder af det nye år, så det kan betyde, at vi ikke kan åbne for aktiviteter før allertidligst i marts 2021.
Iflg. vedtægterne skal vi holde generalforsamling i løbet af februar måned. Det er et spørgsmål, om det kan lade sig gøre, men det får I selvfølgelig en melding om i god tid inden, så generalforsamlingen indkaldes rettidigt i forhold til vedtægterne.
Vi følger naturligvis udviklingen og evt. ændringer i restriktionerne nøje, så vi skal nok lade høre fra os af og til med en lille hilsen, så I ikke glemmer os 😊
Pas godt på jer selv og jeres kære.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Sydkystens Slægtsforskerforening
∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼ ∼